2015

'Digternes digter' er Sophus Claussen (1865-1931) blevet kaldt. I hans lyrik finder man mangeartede spor, herunder et landskabeligt, et revyagtig og et erotisk.

I anledning af 150-året for Claussens fødsel den 12. september 1865, udvælger denne bog 10 af hans digte og ledsager hvert af dem med en kort forklarende analyse. "Frihed og rim" er sammensat i håbet om at igangsætte en yderligere interesse for hans digte.

Karen Blixen havde Sophus Claussen som sin danske yndlingsdigter. Han var den eneste som var "fri", skal hun have sagt. Måske fik han sin frihed fra den særlige brug af rimet i digtene?

2014

Dette er en bog om stil, om litterær prosastil. Hvordan man ser den og bestemmer den, herunder tone og stemme. Metoden er stiludkast på grundlag af sammenligning med et stilkatalog.
Dernæst er det en bog om stilbegrebet, dets historie og hvordan det forholder sig til begrebet 'diskurs'.
Endelig har den nogle overvejelser om fænomenologi og stil, samt eksempler på stilanalyse af danske romaner og fortællinger af Goldschmidt, Claussen, Blixen, Smærup Sørensen, Hesselholdt.
Møder med mere ser stil som en gennemgribende farvning af teksten eller som det 'mere', der vil til orde i den.

2008

Det skæves majestæt udgør dele af Bo Hakon Jørgensens »andet hele værk« om Per Højholts forfatterskab. Som sådan er udgivelsen en forlængelse af den bog, Bo Hakon Jørgensen i 1986 udgav om forfatterskabet indtil da: Primitivitetens paradoksale kostume.
Bogen inkluderer genoptrykte, let reviderede artikler såvel som nye kapitler om Per Højholts forfatterskab. Hovedstammen af artikler og nye tilløb er ordnet således, at den starter og slutter i det personlige. Hermed opretholdes den referentialitet til Højholts digtning, der gennem flere år udsprang af samtalen mellem forfatteren og Per Højholt.

Bo Hakon Jørgensen betragter Højholts digtning som langt mere realistisk i en moderne forstand, end mange nutidslæsere vil kunne vide. Teksterne er således referentielle til en moderne identitet, som de fleste endnu ikke har opfattet, de bærer rundt på.
Det skæves majestæt hedder bogen, fordi Per Højholt modigere end mange andre forsøgte at følge det skæve indfalds vej til denne nye identitet skabt på sprog- og intethedsforestilling.

2006

Åh, sig digter, hvad du gør? – Jeg priser.
Men det dødelige og det uhyrlige, hvordan udholder du det, hvordan klarer du det? – Jeg priser.
Men det navnløse, det anonyme, hvordan kalder du på det, digter? – Jeg priser.
Hvorfra har du ret til i ethvert kostume, i enhver maske at være sand? – Jeg priser.
Og til at det stille og det uhyrlige som stjerne og storm kender dig – fordi jeg priser.

Sådan skriver Rilke 1921-22. Selv kender vi 'at prise' fra Brorsons "Op! all den Ting, som Gud har giort/ hans herlighed at prise". Bogen forsøger at anskue 'at prise' som en modholdning til 'kritik' i tre kapitler: 1) Prisningens form og væsen 2) Februar 1922 i Rilkes bevidsthed? 3) Et overbragt manuskript og dets tolkning.

Bogen blev indstillet til Bukdahls bet 2007, men ikke præmieret (jf. Weekendavisen 13/4-2007).

2003

Fænomenologi betegner ofte en lidt tilfældig beskrivelse af et fænomen, sådan som det opleves. Men "at komme til sagen", som fænomenologiens feltråb lød, er en langt mere kompliceret affære. Denne bog er en introduktion til fænomenologien (Husserl, Heidegger og Merleau-Ponty) som grundlag for en litterær analyse. Dernæst er den tre modelanalyser af en tekst af henholdsvis Per Højholt, Pia Tafdrup og Peter Adolphsen.

Bogen forsøger at vise, hvordan man kan stille spørgsmål på fænomenologisk grundlag til disse tekster og udarbejde en tolkning. Herpå følger en analyse af Otto Rungs roman "Den hvide Yacht" som et eksempel på en læsning, hvor modeltilgangen er skjult. De analyserede tekster repræsenterer trin frem mod en endelig analysefærdighed. Forgængere i metoden som Ingarden, Sartre, Mikel Dufrenne og Jørn Vosmar omtales indgående i forsøget på at opstille en rækkefølge af spørgsmål til en litterær tekst.

1999

Karen Blixens fortælling Drømmerne er udgangspunktet for denne doktordisputats, som analyserer det specielle tidssyn og tidsrytme, der kendetegner baronessens forfatterskab. Med udgangspunktet i Drømmerne føres læseren hen til andre fortællinger, hvor tidssynet forekommer og videre til fænomener som tavshed, mysterium og øjeblikke. Desuden indeholder bogen den første virkeligt omfattende forskningsoversigt over den internationale Blixen-forskning.

"... en fejende flot disputats ... et suverænt overblik over Blixen-forskningen med en kløgtig gennemgang af hovedværkerne ..." John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
"Bo Hakon Jørgensens prosaanalytiske jagt er først og fremmest litteraturarbejde, når det er bedst." Christine Buch Andersen, Information

1997

Mastetoppe analyserer 100 digte af de 100 vigtigste lyrikere fra de sidste 100 år. Omdrejningspunktet er en nem adgang til digtene og analyserne, og Bo Hakon Jørgensens bog kan således betragtes som en appetitvækker til større opgaver. Dog kan velbevandrede bogorme også få et stort udbytte ved læsning, da forfatteren i flere tilfælde nyfortolker poeterne og deres værker. Mastetoppe er det første værk om dansk lyrik, som aktivt hjælper læseren til forståelse af enkelte digte. Bogens opbygning er konstrueret således, at man på de enkelte opslag finder digtet til venstre og analysen til højre. På den måde får læseren en nem adgang til poesien og forståelsen af den.

"Bo Hakon Jørgensen springer uovertruffent ind i 100 danske digte og ægger læseren til at gøre ligeså ... "Mastetoppe" er en bog, som skal bruges. Man skal ikke læse den i ét stræk, men plukke bidder, gå på opdagelse ..." Kristeligt Dagblad

1993

Om den litterære symbolisme i dens startfase 1886-1900 illustreret med danske og franske eksempler: Sophus Claussen, Johannes Jørgensen, Baudelaire, Rimbaud og Mallarmé, og om sensymbolismen i 1900-tallet hos bl.a. Karen Blixen, Ole Sarvig, Thorkild Bjørnvig og Per Højholt.

Bogen gennemgår symbolismens æstetik og poetik og fører dem frem til sensymbolismen omkring 1950-60. Symbolismens æstetik knyttes sammen med Orfeus-myten, der indgående udlægges og benyttes som samlende greb om symbolismen.

"For det er netop denne koncentration [om sprog og omverden], der får bogen til så at sige at vokse ud over sin egen emneramme for at omslutte nogle af de sidste hundrede års litteraturs mest centrale temaer i en række perspektivskabende bevægelser på tværs af traditionelle periodeinddelinger(…) Det er denne dobbelte ambition, der lykkes i afhandlingen, og som løfter den op over det pædagogiske periodestudium til en engageret og med sit analytiske skarpsind yderst detaljerig og nuanceret bog om – ja slet og ret litteratur." Weekendavisen

1991

Udvalg og efterskrift ved Bo Hakon Jørgensen
- E.T.A. Hoffmann: Sandmanden
- Prosper Mérimée: Venus fra Ille
- Edgar Allan Poe: William Wilson
- Robert Louis Stevenson: Olalla
- Ambrose Bierce: Det djævelske væsen
- Henry James: Vennernes venner
- Franz Kafka: Forvandlingen
- Karen Blixen: Aben
- Jorge Luis Borges: De runde ruiner
- Per Højholt: Kvinden på Madagaskar

1991

Efterskrift og noter af Bo Hakon Jørgensen
- Olivia Levison: Loreley: Støv / - J.P. Jacobsen: Fra Skitsebogen / - Herman Bang: Branden: "Barchan er død" / - Holger Drachmann: Den vilde Jæger / - Sophus Claussen: Valmue og Lærk: Stilleben ved Middelhavet: Blad af en vandrende Ridders Roman / - Johs. Jørgensen: Sommernat: Efteraar: Vesterbro / - Viggo Stuckenberg: Den hvide Dør: SneGustav Wied: I Kupéen / - Ernesto Dalgas: Grev Høg / - Karl Larsen: Hopsadrengen / - Jacob Knudsen: Et Gjensyn / - Johs. V. Jensen: Cecil: Maskinerne: Varieté-myter: Kortprosa-stykker / - Amalie Skram: Glæde: Det røde gardin / - Sophus Michaëlis: Kejseren / - Harald Kidde: I Stilheden: Anadyomene / - M.A. Nexø: Lønningsdag / - Henrik Pontoppidan: Den kongelige Gæst / - Jakob Hansen: Golgatha / - Otto Rung: Lægens Fortælling

1986

Under den mærkværdige titel, der er en kombination af centrale størrelser i Per Højholts forfatterskab, skjuler der sig en detaljeret gennemgang af forfatterskabet frem til 1986 med novellerne fra Praksis 4 som ledetråd gennem forfatterskabets fire faser.

"Bo Hakon Jørgensens bog om Per Højholt er et monument i ny dansk litteraturforskning og fortjener ikke at ende i »intetheden«." Dagbladet

1984

En fiktion over Sophus Claussen i fire kapitler.

"I slutningen af bogen taler Jørgensen om en 'vild kropslig sandhed' – det er den han vil skildre med Claussen som model. Den Sovende Kvinde er en usædvanlig og væsentlig bog." (Poul Borum i Ekstrabladet)

1981

Bogen er skrevet sammen med Marianne Juhl, således at de to forfattere er ansvarlige for hver deres halvdel. Som helhed præsenterer bogen et stort antal analyser af særskilte Karen Blixen-fortællinger under to hovedoverskrifter 'Køn og bevidsthed' (Marianne Juhl) og 'Kunstens veje' (Bo Hakon Jørgensen). Titlen "Dianas Hævn" hentyder til et genkommende tema i Karen Blixens forfatterskab.

Dianas Hævn fik ved udkomsten en storslået modtagelse. Nogle talte om, at den "afslørede sandheden om Karen Blixen" (Jens Kistrup i Berlingske), andre om, at den var en "fremragende bog, hvis nytolkninger ægger til genlæsninger, og til at sætte forfatterskabet ind i en større bevidsthedshistoriske sammenhæng" (Skyum-Nielsen i Information).

1977

Bogen er skrevet sammen med Jan Sand Sørensen og bringer mange hele Claussen-digte samt klip fra romaner og essays i en tilrettelagt rækkefølge. Således belyser afsnittene fx 'den unge Sophus Claussen, drømmeproblematikken, forfatterskabets kriser, den erotisk-politiske utopi, det heroiske, verset som organ , og den sene profetiske Sophus Claussen. Teksterne tolkes ikke, men der udlægges forbindelser imellem dem i den kommenterende tekst.

1977

Titlens tre fænomener benyttes til en skildring af Johs. V. Jensen og Sophus Claussen omkring 1900. Gotik knyttede Johs. V. Jensen bl.a til jyder og højhuse i New York, medens det for Sophus Claussen handlede om at lukke uaccepterede kræfter ind i digtet. Maskinen tilbad Jensen i "Den gotiske Renæssance", medens den for Claussen repræsenterede den barskrabede nye verden, han heroisk søgte at modstå i digtene, skønt han var hærget af den som en desillusion i sit liv. Gennem beskrivelsen af de to forfatterskaber søges der en forståelse af tidsånden 1895-1905.

1975

Antologi. Indledning ved Bo Hakon Jørgensen.

Der bringes tekster af Valdemar Vedel, Sophus Claussen, Knud Hjortø, Herbert Iversen, Thit Jensen, Harald Kidde, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø, Gustav Wied m.fl. – og antologien er sammensat til belysning af perioden omkring 1900. Forsiden samt flere illustrationer i bogen er lavet af den samtidige tegner Johannes Holbek, og de giver et godt billede af tidens aspirationer lige inden overgangen til den abstrakte kunst.